Cookies
  
Nyt initiativ på Falster bringer flere børn i hallen i Horreby Badminton Klub
Klub: Badminton Lolland-Falster
Publiceret af: Badminton Lolland-Falster
Dato: 29-10-2013 18:09:37
Kategori: Generelt
     

Nyt initiativ på Falster bringer flere børn i hallen i Horreby Badminton Klub


Et samarbejde mellem SFOlsen, Horreby Badminton Klub og Badminton Danmark har gjort børn i nærområdet opmærksomme på, at det er sjovt at spille badminton.

Hjælper klubben med rekruttering


Badminton Danmarks udviklingskonsulent Linda Nielsen, der har skabt kontakt med Horreby Badminton Klub og byens SFO ”SFOlsen” og aftalt at Horreby Badminton Klub udbyder badminton for begyndere en eftermiddag om ugen i en periode. En aftale, som Linda Nielsen er rigtig glad for.
 
- Det er dejligt, at vi alle kan hjælpe hinanden med at få flere til at spille badminton. Det er godt for såvel klub som børnene, siger udviklingskonsulenten.

Linda Nielsen har været i Horreby for at hjælpe med at træne de mange børn. Den lokale klub kom med hjælpetrænere og tilbud til børnene om at træne gratis i klubben et par gange, hvorefter de kan blive medlem. SFOlsen bidrog med en pædagog og i alt 17 deltagere.

- Træningen var en blanding af leg, tilvænningsøvelser og badmintonspil på mange måder. Der var super stemning og glade børn, og de næste træninger i klubben var der stor tilslutning. 

Tilgang til klubben


Formand for Horreby Badminton Klub Pia Hasselby siger: Samarbejdet har været en stor succes. Det har været en god mulighed for at vise hvad badminton er og for at få et samarbejde i gang med SFOlsen. Lige nu er der 14 nye børn der spiller i klubben, og vi håber på yderligere tilgang. Vi har fx lige deltaget i nat-badminton med 10 spillere, så her foregår noget, for dem der gerne vil udfordres. 

-Samarbejdet gav også vores trænere nogle nye idéer til lege og badmintonindlæring, som vi flittigt bruger i vores virke med børnene, slutter Pia Hasselby.

Få en aftale på plads


Vil din klub også have flere ungdomsspillere? Så tøv ikke med at tage fat i din udviklingskonsulent, så vil de hjælpe dig med at få en aftale på plads. 
Klik her http://www.badmintonlollandfalster.dk/cms/?cmsid=185&pageid=5533




 

Rosengården 71,
4990 Sakskøbing
BD-LFs@BD-LFs.com
29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011